Jayscapes historie
1997-1999
- De første år foregik dette hovedsagligt hos den gratis webudbyder Angelfire. Mulighederne var begrænsede, men udfordrende.
- Et meget billedetungt design, mest holdt i hvidt på sort baggrund.
1999-2001
- Det bagvedliggende blev mere og mere interessant og tilgængeligt, og nye udbydere blev testet.
- Forsøg med dynamisk indhold ved brug af JavaScript.
- Lyst og let design baseret på frameset modellen, med grafikken holdt nogenlunde på et minimum.
2001-2003
- Igen skiftes udbydere efterhånden som PHP bliver udforsket, og første forsøg på et altomgribende framework sættes i funktion.
- Der udforskes mange forskellige muligheder for dynamisk indhold og server-side logik. Alle datastrukturer baseret på flade tekstfiler.
- Frameset modellen skrottes til fordel for brug af en enkelt iframe.
- Et gråt og tungt design, der tager udgangspunkt i computerskærmen med alt indhold inden i en ramme og al navigation og andet udenfor rammen.
2003-2007
- Flügger kommer ind i billedet og domænet Jayscape.net bliver købt med tilhørende webhotel.
- Alle filer med statisk indhold holdes i statisk HTML og kun hvor det er nødvendigt bruges PHP.
- De fleste flade tekstfiler udskiftes med databasebaserede løsninger.
- Et let design udvikles fra grunden, i samarbejde med Andreas Nauta.
2007-2009
- Alt bliver kodet forfra som XHTML og mulighederne i Server Side Includes i HTML filer udforskes.
- Et forsøg på at begrænse SPAM iværksættes med en rimelig succes.
- Designet opdateres med friskere farver og små tilretninger der strammer op på det hele.
2009-2011
- Alt kodes forfra igen, denne gang uden Server Side Includes men som et fuldt framework der letter mange dele af den videre udvikling og vedlighold.
- Bekæmpelse af SPAM fortsætter, så det er så godt som et ikke-eksisterende problem.
- Stort re-design af funktionaliteten i flere sider, herunder specielt fÅrordbogen og brugerstatistikken.
- Adskillige nye sider oprettes og gamle revideres eller fjernes.
- Nyt design i mere imødekommende farver, der også gør en ende på brugen af frames og iframes.
2011-
- Fokus på indholdet og de sjovere udviklingsopgaver. Alt indhold revideres kraftigt og det, der beholdes, bringes til en højere kvalitet og standard.
- Funktionalitet som framework og statistik lægges over på open-source værktøjer, hvilket samtidig giver anledning til at lære dem at kende.