Definitionen af et fÅrord

En fÅrordbog, er en ordbog over fÅrord, men hvad er egentligt et fÅrord?

Et fÅrord er [hovedsagligt] et dansk ord, hvor 'for' eller 'får' indgår, og i ordets korrekte udtale, udtales som dyret 'får'. At et fÅrord er noget specielt, grunder i at ordet fÅr en eller flere nye betydninger, i funktion af dyret.

Definition

Et fÅrord er karakteriseret ved

  • 'for' eller 'får' indgår, og udtales som dyret
  • ordet har en eller flere restdele, som er gyldige pre-/postfix til 'får' eller som kan være selvstændige ord
  • man kan definere en betydning af ordet. denne er
    • gerne ikke alt fÅr søgt
    • gerne ganske ordrig
    • gerne malerisk beskrevet
    • gerne suppleret med talrige eksempler

Regler og retningslinier

Ovenstående definition er de vejledende regler som alle fÅrord bør overholde, så vidt muligt.

Er det tilfældet at de ikke bliver overholdt, fÅr man ingen bøde. Dog er der en lovgivende, dømmende og udøvende magt, som til en hver tid, og helt uden begrundelse, kan stemme et fÅrord hjem, hvorefter det afgår ved døden.

Denne magt er så overlegen at det kun skader ordet sag at klage, så det kan bedst betale sig at gøre sig ordentlig umage til at starte med!